​

Denne verden indeholder ingen fantastiske elementer. Dvs. at der er ingen magi, ingen flyvende heste eller drager. Denne parallelle verden vil på den måde ligne vores, hvor menneskene er normale og dette sted ikke har nogle fantasy elementer på nogen måde.

Dog så bliver der afholdt allehelgensaften, hvor sløret mellem verdenerne er tyndt. Dette sker en gang om året. den 31. oktober.

 

Folket i denne verden er meget opdelt efter klasser og du kan tydeligt se hvem der hører til hvor på folks tøj og smykker såvel som hvor sunde og velernærede de ser ud. Kongehuset er den øverste magt og er elsket blandt store dele af folket højt så vel som lavtstående grundet kongehusets umiddelbare image udadtil. De bliver set som stort set alvidende og fremfor alt retfærdige.

Når folk forsvinder sporløst efter at have udtalt sig dårligt om det royale hus er det de færreste der hæver et øjenbryn og de offentlige henrettelser bliver også umiddelbart set som udeling af rimelig retfærdighed. Der er dog, som det kunne forventes, de der ved bedre og gør modstand mod hvad der for dem virker som vilkårlig afstraffelse udnyttelse af den lavere befolkning og forbrydelser mod menneskene i dette land.

​

Kongen og dronningen bor på et slot med høje tårne, dekorative spir og smukke haver der, i modsætning til, hvad mange ville forvente, er tilgængelige for selv lavere dele af befolkningen. Her kan befolkningen nyde synet af smukke statuer, springvand, minivandfald og bare grøn natur, der stort set ikke eksisterer andre steder i en by bygget mursten og drevet af tandhjul og dampteknologi.

 

Kongen og dronningen bor der dog ikke alene. Nej de er ikke omgivet af børn, som I måske tror, men af kongens mange konkubiner. Disse kvinder bliver udvalgt med jævne mellemrum i en form for udvælgelsesceremoni foran store dele af befolkningen i hovedstaden. De vælges ud fra kriterier ingen i befolkningen rigtig kender til, men det er dog vidst at kun de smukkeste kvinder bliver valgt. Mange sætter en ære i muligheden for at blive valgt og til tider er det på det nærmeste en kappestrid mellem landets unge ambitiøse kvinder. Nogle vil det for at hjælpe deres familier, andre for personlig hæder og ære og nogle af de mere rebelske bare for glæden ved at kunne gå i seng med kongen uden at dronningen kan gøre noget ved det.

 

Hvad de ikke ved, før det er for sent,  er dog at deres eneste opgave reelt er at føde de børn dronningen ikke selv er i stand til at få og med alt sandsynlighed vil de ikke få deres børn at se igen, når de børnene har nået en vis alder.