NANETTE ANNMARIE COTTERELL

Navn: Nanette Annmarie Cotterell

Alder: 29 år gammel, snart 30 år

Køn: Hunkøn

Oprindelig folk eller Fremmede folk: Oprindelig folk

Position: Tidligere adelig, nu konkubine > Imperial Adelig Consort

Personlighed:

Nanette er i første omgang en stolt kvinde. Hun går altid med hovedet højt hævet og er noget så stoisk. Hun har et større temperament, som tit bliver misforstået som ren arrogance (hvilket noget er det nok også er), og kan virke meget kold og afskediget. Det er ikke noget, hun tænker over, hun bryder sig bare ikke rigtig om mennesker. De fleste synes hun er ligefrem ”usmagelige”, og hun kan ikke helt se, hvad det skulle gøre godt for at lade mennesker tæt på sig. Mange vil beskrive hende som klog, men også hovmodig, reserveret og stædig.
Eftersom Nanette er af en fin familie, har hun gode manerer. Hun er høflig og viser sig altid fra sin bedste side, da hun gerne vil blive respekteret. Dog vil nogle sige, at hendes manerer godt kunne trænge til en finpudsning, da hun ikke er god til at hilse på nye mennesker og smalltalke. Nye omgivelser gør hende urolig, og nye mennesker kan hurtigt få hende på dupperne, så hun går hen i forsvarsposition. Hun kæmper virkelig med at lave nye bekendtskaber og få nye venner, hvilket tyder på, at hun er genert, hvilket hun rent ud vil benægte med det samme. Som om hun kunne blive genert, pft. Hun vil selv beskrive det som: ”Jeg er blevet opdraget til at gøre det rigtige, men ikke opdraget til at ydmyg”.
På grund af sin status og det faktum at hendes søstre og brødre er langt ældre end hende, så hun ikke har haft nogen omkring sig omtrent sin egen alder, lærte Nanettes forældre hende aldrig, hvordan man kontrollere sit temperament eller sin stolthed. Dette er lidt af en klods om benet på hende, da mange godt kan misforstå hende, men hun prøver sit bedste.
Disse første indtryk er let fejlagtige: Nanettes tilsyneladende arrogante karakter maskerer en oprigtig generøsitet og opretstående natur. I virkeligheden er hun rimelig usikker på, hvad hun laver, og om hun nu også har gjort det rette for sig selv. Hendes samvittighed går hende meget på, hvis hun har gjort noget galt, hvilket hun aldrig kunne drømme om at indrømme. Hun er dårlig til at sige undskylde og vil nødigt se andre folk i øjnene, der giver hende dårlig samvittighed. Bare tanken om at såre et andet menneske med vilje kunne aldrig falde hende ind. Selvom det ikke altid kommer til udtryk, er hun enlig utrolig venlig og uselvisk, en omsorgsfuld søster og en god ven. Hun er ærlig, men er godt klar over, at nogle gange må man maskere sandheden, så den ikke er så hård at høre. Ligesom mennesker tit kan misforstå hende, kan hun også tit misforstå andre, og hun forstår slet ikke, hvordan romantiske følelser virker.
Nanette har stor respekt for kongefamilie og viser dem med en fin ærbødighed, som kun få for fornøjelsen at se. Hun vil dem det bedste og ser det som en ære at være den første og ældste konkubine af kongehuset for den nye konge og dronning. Hun kunne aldrig finde på at gå i mod dem og vil helst ikke have noget ballade med dem, så hun holder altid lav profil.

Baggrundshistorie:

Nanette kommer fra en fin familie, hvilket hun altid har været meget stolt af. Hun blev gift i en tidlig alder dog uden noget romantisk i mellem dem, hvilket hun havde det fint nok med. Hun holdt sig for det meste indenfor og opfordrede sin mand til at være ude og passe sin have og sit arbejde. Han døde dog efter nogle år. Og så stod hun der, enke og uden børn, men det havde hun enlig ikke noget i mod.

Da dronningen fandt ud af, at hun ikke selv kunne få børn, og de begyndte udtrækningen, var Nanette den første til at blive trukket. Det havde hun ikke så meget i mod, det betød et tag over hovedet og mad, så hun tog derop og har siden levet der. Nu tager hun sig af de nye konkubiner og hjælper dem på rette vej, så de ikke ødelægger alting for sig selv.

Seksualitet: Aromantisk

Andet: Hun har givet kongen og dronningen to børn, men hun ser dem ikke som sine egne. Hvis de gav hende lov, ville hun gerne være en slags ekstra tante for dem, men det ved hun godt ikke kan lade sig gøre, så hun tænker faktisk aldrig på dem. I stedet har hun travlt med at hjælpe de andre konkubiner på vej.
Hun ved godt, at hendes liv ikke er perfekt, men sådan er det. Hun tager det med værdighed og prøver at se positivt på tingene.